Sammen #ForDanmark: Vi matcher VM-gæster og -værter

14. juni fløjtes VM i herrefoldbold i gang og i den anledning, sparker Røde Kors og Dansk Boldspils-Union (DBU) samarbejdet #ForDanmark af sted. Målet er at sikre alle muligheden for at finde VM-venner at sidde i sofaen med og dele de danske VM-kampe.
14. juni fløjtes VM i herrefoldbold i gang og i den anledning, sparker Røde Kors og Dansk Boldspils-Union (DBU) samarbejdet Sammen #ForDanmark af sted. Målet er at sikre alle muligheden for at finde VM-venner at sidde i sofaen med og dele de danske VM-kampe. Foto: Anders Kjærbye - DBU.
Janus Rashid Flachs Madsen
7 juni 2018

Lørdag den 16. juni vil det danske herrelandshold for første gang siden 2010 deltage i VM.

Det er noget, der med garanti vil samle tusindvis af danskere, der i fællesskab vil følge med foran TV-skærmene. Men ikke alle har nogen at dele fodboldoplevelserne med. Derfor er Røde Kors gået sammen med DBU i indsatsen Sammen #ForDanmark, der vil sætte VM-fans sammen, for at alle får muligheden for at kunne have nogen at dele fodboldspændingen med. Ligesom du måske kender det fra Julevenner.

Det danske landshold bakker op om Sammen #ForDanmark, og spillerne er enige i, at fodbold skaber fællesskab og sammenhold. Den tidligere landsholdsmålmand og nu målmandstræner, Lars Høgh, mindes de kampe han har set med andre fra sidelinjen: ”Selvom det var surt at sidde på bænken, så husker jeg stadig den helt særlige holdånd og oplevelse, vi fik ved at se kampene. Fodbold skal bare ses sammen med andre.”

Vind billetter
På Røde Kors’ hjemmeside vil man nemt og gratis kunne melde sig som enten vært eller gæst, og Røde Kors vil derefter matche de tilmeldte. Det eneste krav er, at værten er klar med et TV og ekstra plads til gæster, der vil være på til at dele kampenes spænding.

Røde Kors skruer ekstra op for spændingen ved at trække lod blandt de tilmeldte værter og gæster om billetter til Danmarks venskabskampe mod Mexico den 9. juni på Brøndby Stadion og mod Østrig den 16. oktober i Herning.

Følg også med på Røde Kors facebook, hvor vi har lavet nogle små film, som vil blive vist henover de næste par uger.

Man kan tilmelde sig her.

Hvordan kan du være med Sammen #ForDanmark?

Hvornår: Der åbnes op for tilmeldinger torsdag den 7. juni til de tre indledende VM-kampe, som Danmark deltager i den 16., 21. og 26. juni.

Hvordan: Tilmeldingen foregår på Røde Kors hjemmeside, her: www.rodekors.dk/vores-arbejde/socialt-arbejde/omsorg-ensomme/sammen-danmark

Hvem: Alle over 18 år kan deltage som enten gæst eller vært.

Buketten

Kender du en der fortjener et skulderklap?

Birgit fra Ringsted lader sig rive med

Ringsted afdelingens afgåede formand Birgit Thorsted lader sig med egne ord rive med. Så da hun for...